Torsdag den 15. juni bød på skønt sommervejr og var derfor perfekt til vores arrangement den dag!
39 friske bec'ere havde fundet vej til Skælskør, hvor vi startede med en dejlig sejltur ud gennem fjorden til Storebælt med turbåden Skjelskør V.
Vi havde chartret hele båden, så der var kun vores selskab om bord.
Vi hørte på røverhistorier om gamle dage fortalt af personalet ombord, info om naturen omkring Skælskør og fik udpeget bryggeriet og Julemærkehjemmet. Vi fik kaffe og skøn wienerbrødskageperson. Og så sneg der sig også lidt øl og vin ned.
Efter sejlturen var der frokost hos Alice og Peter Kimer, som bor i Skælskør. Der var opsat telt i haven og der var højt humør og god stemning hele dagen.
Solen skinnede og vi nød det gode smørrebrød, hjemmebag og godt med kølige drikke i det varme vejr.
Snakken gik lystigt og dagen alt for hurtigt. Bussen kom kl 16.00, og så var festen slut.
Tak for en rigtig dejlig dag!
Så var dagen endelig kommet, hvor vi skulle på rundvisning i Operaen.
Vi havde - som et forsøg - og som en service til vores kolleger, der stadig er på
arbejdsmarkedet, forsøgt os med at afholde arrangementet på en søndag.
Om det var fordi det var en søndag, eller om det var fordi, det var en spændende
rundvisning med efterfølgende frokost, vides ikke, men måske en kombination heraf – vi var i hvert fald rekord mange deltagere tilmeldt – nemlig 55.
Ca. 30 deltagere mødtes i Nyhavn og gik turen til Operaen over cykelbroerne i fint
og klart vejr.
I Operaens imponerende foyer blev vi delt i to hold og fik derfra en fantastisk
rundvisning. Vi hørte om det vel planlagte og overvældende lysindfald i foyeren og
hørte om Olafur Eliassons verdenskendte lysskulpturer svære vej ind i Operaen.
Vi så den unikke udsigt over Københavns Havn og Frederiksstaden, og den blanke
ahornskal omkring Store Scene. Vi var inde og sidde på stolene i salens dunkle
atmosfære, og kom bag scenen med flytbare scener, som styres fra
kommandocentralen. Undervejs blev vi underholdt med en masse anekdoter og
historier om huset og om menneskene, der bruger det til dagligt.
Efter endt rundvisning gik turen tilbage over cykelbroerne eller med vandbussen til Ofelia Plads. På Skipperkroen var der gjort klar til en dejlig frokost.
Her gik snakken livligt, og vi fik talt om både dagens tur og meget andet.
Bestyrelsen siger tak for den store tilmelding – dejligt at så mange vil deltage i vores arrangementer.
12.okt 2023 kl. 11.30 Københavns bymuseum og frokost på Kanal cafeen
Arrangementet afholdtets torsdag den 12. oktober 2023 fra kl. 11.55 til ca. 15.30.
Vi besøgte Københavns Bymuseum, der er et bymuseum, der ejes af Københavns
Kommune. Det har tidligere været placeret på Vesterbrogade og er i 2020 åbnet på
hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade.
Vi havde booket en rundvisning på museet, hvor vi hørte om København fra istid til nutid.
Denne gang havde vi ”vendt arrangementet om”, forstået på den måde, at vi startede
med frokost og fik kulturelt input bagefter.
Der var bestilt frokost på Kanalcaféen, der ligger hyggeligt med udsigt over Københavns kanal
– Frederiksholms Kanal 18.
Frokosten var bestilt til kl. 12.00, og vi sad på ”prammen”,
Efter frokosten var der en kort gåtur til Københavns Bymuseum i Stormgade, hvor
vores rundvisning startede kl. 14.00.
Efter rundvisningen, der tog ca. 60 minutter var der kaffe og kage i museets cafe.
Det var en rigtig hyggelig dag.
PS. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at billeder taget på dagen kan blive
lagt på hjemmesiden.