Generalforsamling 2021


Referat


af bec’s seniorklubs generalforsamling 2021 afholdt torsdag den 16. september 2021 kl. 16.30 til 17.15 på BEC, Roskilde.

Med deltagelse af 38 medlemmer.


Vi mødtes kl. 15.00 til en kop kaffe og kage. Til medlemmerne var der også en ’velkommen tilbage’ pose med gode ting 😊.

 

Kl. 15.30 fortalte administrerende direktør Jesper Nielsen om bec, et meget inspirerende indlæg om nye tanker og arbejdsmetoder. Vi er meget glade for fortsat at få lov til at følge med i, hvordan det går ’vores’ virksomhed.


1 Valg af Dirigent

Peter Christiansen blev valgt til dirigent.

 

Peter konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt til afholdelse i september og ikke som anført i vedtægterne til afholdelse i marts måned. Dette skyldtes Corona og forårets forsamlingsforbud. Den udskudte generalforsamling blev godkendt af de tilstedeværende. Indkaldelsen til generalforsamlingen var udsendt med det varsel, der er anført i vedtægterne.

 

Generalforsamlingen var dermed lovlig og beslutningsdygtig.


2 Formandens beretning om aktiviteter i det forgangne år og planer for det kommende år


I 2020 nåede vi kun at gennemføre et enkelt arrangement inden Corona lukkede landet ned. Dette arrangement var en rundvisning på Det kongelige Teater med efterfølgende spisning på restaurant Gilleleje i Nyhavn.

 

Vort medlemstal har været støt stigende:

Da seniorklubben blev etableret i 2014 var vi 48 medlemmer, nu i 2021 er vi nået op på 113 medlemmer. Meget flot!

 

Tak til BEC’s direktion og til Kilden for den meget gode støtte, som vi får fra dem.

 

I efteråret 2021 planlægger vi at afholde 2 arrangementer. Et besøg hos Inger Maaløe på Permatopia, samt et besøg på julemærkehjemmet Liljenborg senere på året.. Du kan læse mere om både afholdte og kommende arrangementer på vores hjemmeside becsenior.dk 

 

Har du forslag til fremtidige arrangementer hører bestyrelsen meget gerne fra dig.

 

Ud over seniorklubbens arrangementer er vi også blevet inviteret til flere af Kildens arrangementer i efteråret 2021.

 

Beretningen blev godkendt med akklamation.


3 Fremlæggelse af revideret regnskab


Bente fremlagde det reviderede regnskab.

Da der kun har været eet arrangement i 2020, er der ikke brugt mange penge.

 

Igen i 2020 har vi modtaget et stort tilskud fra BEC, tak for det.

 

Regnskabet blev godkendt.


4 Fremlæggelse af forslag


Der var ikke indkommet forslag til behandling fra medlemmerne.

 

Der var ikke indkommet forslag til behandling fra bestyrelsen.


Fremlæggelse af næste års budget, herunder kontingent i 2021


Bente Ellebæk fremlagde budgettet, der var udsendt på forhånd.

I 2021 er der kun opkrævet ½ kontingent, nemlig 150 kr. Det skyldes at vi ikke har afholdt arrangementer i første halvår.

 

Budgettet blev taget til efterretning.


6 Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant


I 2020 kunne generalforsamlingen ikke gennemføres pga. Corona. Derfor var alle bestyrelsesmedlemmer på valg, enten for 1 eller 2 år.

 

Følgende blev valgt for 1 år til 2022:

Peter Frausing

Bodil Baltzer

Jette Pedersen.

 

Følgende blev valgt for 2 år til 2023:

Bente Ellebæk

Peter Kimer

 

Ruth Egevang Jakobsen blev genvalgt som suppleant for 2 år til 2023.


7 Valg af revisor og suppleant


Lone Malmros blev genvalgt for 2 år til 2023.

Gerda Szuvalski blev valgt som revisorsuppleant for 1 år til 2022.


8 Eventuelt


Enkelte medlemmer har ikke modtaget indbydelse til Kildens arrangementer. Bente Ellebæk undersøger det nærmere.

 

Lone (vores revisor) bad om, at du husker at skrive KON i betalingsfeltet, når du betaler kontingent. Det er meget svært for kasserer og revisor at finde ud, hvad indbetalingerne dækker, når der mangler beskrivelse i betalingsfeltet.

 

Bodil (sekretær) bad om du husker at give en ny mailadresse, når du forlader bec for at gå på pension / efterløn.  Vi kan ikke få private mailadresser oplyst fra bec.

 

Sidst var der en stor tak til formand Jette, der nu forlader bestyrelsen. Jette har grundlagt seniorklubben i sin tid, og har gjort et kæmpestort arbejde som formand.

 

Peter Christensen fik en vingave som tak for kyndig og god ledelse af generalforsamlingen.




Bodil har skrevet referatet, der er godkendt af dirigent Peter og ex-formand Jette.

 

Efter generalforsamlingen fik vi lækkert smørrebrød i kantinen.